ZAZ: Paris

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Internationalt anerkendte ZAZ alias Isabelle Geffroy har solgt masser af plader med franske chansons. Og hendes nye album vil helt sikkert øge salget – i Frankrig og blandt frankofile (næppe blandt almindelige englændere, tyskere, danskere som ikke fatter en bjælde). Paris er den forførende og i øvrigt dybt musikalske sangerindes versionering af nogle af de helt store franske chansons om byernes by – det er chansons som Sous le ciel de Paris (udødeliggjort af bl.a. Édith Piaf og Yves Montand), I Love Paris (udødeliggjort af bl.a. Ella Fitzgerald, Frank Sinatra og Maurice Chevalier) og Champs Elysées (udødeliggjort af bl.a. Joe Dassin). Lad det være sagt med det samme: Det fungerer sgu. Blandt andet fordi ZAZ bygger bro mellem den traditionelle franske chanson og Django Reinhardts gypsy jazz. At enkelte numre er produceret af Quincy Jones, og at ZAZ på enkelte numre synger duet med Charles Aznavour, Thomas Dutronc og Nikki Yanofsky skader heller ikke. ZAZ giver de romantiske chansons klædelig kant – versioneringen af Paris canaille og La complainte de la butte er eksempler herpå.

****  /  PlayOn/Warner Music  /  43 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share