Robeat Boys: Robeat Boys

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Robeat Boys er elektroduoen Robeat Boys EP-debut: fem pågående, elektroniske vokaltracks samlet på én udgivelse. Musikken lanceres af selskabet som en forbindelse mellem fortiden- og fremtidens lyd, men mest af alt som en form for elektronisk futurisme med iboende elementer af fremtidsfunk. Selskabets PR materiale taler endog om referencer til Zapp & Roger, Röyksopp, Daft Punk og Air. Og noget er der om det hele – selv om jeg som lytter forbliver lettere uberørt af netop det hele. For mig virker musikken tænkt, fortænkt og som hægtet alt for tæt op på 80ernes og 90ernes pop- og disco-scene. Vel har Tue Sander og Lars Rønne fundet nogle elektroniske beats frem på computeren. Og vel har de dermed skabt noget, der i den rigtige setting kan forekomme cool. Jeg kan sagtens se Apollo Countdown, stroboskop-lyset og et ekstatisk energisk publikum for mig. Men samtidig er der helt generelt noget copy cat og fravær af originalitet over det hele. Noget alt for lidt. For lidt fornyelse.

**  /  Back to the Future  /  19 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share