Rickie Lee Jones: The Other Side Of Desire

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

The Other Side Of Desire er et bemærkelsesværdigt album. Og dét alene af den grund, at det er mere end ti år siden, den amerikanske singer-songwriter, Rickie Lee Jones, sidst udsendte nyt materiale. Den dobbelte Grammyvinder har siden sin ground-breaking pladedebut i 1979 udgivet 15 anmelderroste jazz-rock-plade, men med dette 16. album fortjener hun alligevel også en helt ekstraordinær ros. Rickie Lee Jones har nemlig skrevet en vibrerende vital poesi, skrevet nogle usædvanligt stilsikre kompositioner og fremfører det hele med en yderst sjælden autoritet, der binder tråde tilbage over de 35 år, der er gået siden debuten. Rickie Lee Jones’ stemme emmer – som på de første sublime plader – på én gang af skrøbelighed og styrke. Den vidner om livets alvor; den alvord der har præget hendes eget liv; og den alvor, der i disse år præger New Orleans – byen, hvor hun i dag bor. Og dét er klædeligt. The Other Side Of Desire er fokuseret, fremstår påtrængende nødvendig, nøgen, ærlig og flot. The Other Side Of Desire har potentialet til at blive en klassiker i grænselandet mellem vokaljazz, -rock, -r&b og -folk!

*****  /  TOSOD Music  /  46 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share