Quinteto Astor: en Bruselas

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den belgiske kvintet, Quinteto Astor, blev grundlagt i 2002 af fem studerende ved Antwerpens konservatorium. De fem fandt sammen omkring en fælles glæde ved den argentinske tango og begyndte i dybden at udforske genren. Snart begyndte de fem også at udvikle en egen lyd, egne arrangementer, egne kompositioner – uden på noget tidspunkt at miste kontakten til tangoens oprindelige poesi og groove. I 2015, tretten år efter grundlæggelsen, udsender kvintetten så sit tredje album, En Bruselas, et noget nær formfuldendt værk, som klart afspejler kvintettens trang til både at fastholde traditionen og forny den. Enkelte af albummets numre er skrevet af Astor Piazzolla, men størstedelen har de fem belgiere selv skrevet. Og sammenhængen mellem det gamle og nye, det argentinske og det belgiske er overbevisende. Sjælen, poesien, tonen er den sammen. Temperamentet, tristessen. Og dét er fint. Men i enkelte numre har der også indsneget sig et element af jazz, og det endnu bedre, fordi det synes at understrege tangoens alvor. Albummets titelnummer er f.eks. helt sublimt!

****  /  HomeRecords  /  49 min.  /  Også anmeldt i tidsskriftet CULTURES

Please follow and like us:

  • 0
  • Share