DR Big Band: A Good Time Was Had By All

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Danske Storyville Records har i anledningen af DR Big Bands 50 års jubilæum udsendt denne opsamlende box med seks CDer, der hver især sætter fokus på centrale faser og særlige begivenheder og samarbejder i orkesterets historie. CD nr. 1 fokuserer på de første ti år (1964-74) og byder på genhør med Ib Glindemann, Lise Reinau, Stan Kenton, Ben Webster og Birgit Brüel; CD nr. 2 fokuserer på årene med Thad Jones og orkesteret første britiske turné; CD nr. 3 på perioden fra 1991 til -96 og samarbejdet med Ernie Wilkins, Peter Reim, Georgie Fame, John Sund, Marie Bergman, Tony Coe, Bob Brookmeyer og Art Farmer; CD nr. 4 på touren i Australien i 1997 og samarbejdet med Django Bates, Bob Brookmeyer og Eliane Elias; CD nr. 5 på årene fra 1997 til -99 og samarbejdet med Silvana Malta, Niels Jørgen Steen og Martial Solal; og endelig CD nr. 6 på årene fra 1999 til 2001 og året 2014 og samarbejdet med Thomas Clausen, Palle Mikkelborg, Jim McNeely og Michel Camilo. Optagelserne stammer både fra radioudsendelser, studie- og liveoptagelser og viser på fascinerende vis, hvor stor spændvidde orkesteret historisk har – og i øvrigt, hvor stringent et udtryk, det trods alt også har haft igennem de fem årtier.

****  /  Storyville Records  /  466 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share