John Ellis & Andy Bragen: Mobro

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Mobro er en gennemkomponeret vokal kammerjazzsuite for ni musikere og fire sangere. Det er et værk, der er tænkt som en form for opera, musical eller syngespil, og som tematisk kredser om en historie, der ramte de amerikanske medier i 1987. Historien handlede om en pram, der bortskaffede husholdningsaffald fra New York. Historien og den debat, der den gang opstod omkring bortskaffelsen af affaldet, blev et vendepunkt i den amerikanske miljødebat, og med John Ellis’ og Andy Bragens mellemkomst er historien nu blevet til en pågående vokal kammerjazzsuite – med musik af tenorsaxofonisten Ellis og libretto af manuskriptforfatteren Bragen. Mobro er kammerjazz af den slags, der det ene øjeblik emmer af pågående instrumentaljazz (der kan minde om punkmusik udsat for big band), det andet øjeblik emmer af musicalens / syngespillets melodiøse lethed (en musikform, som man kan se for sig på Broadway eller i Londons Soho). Mobro er et vanskeligt tilgængeligt og komplekst værk, bestemt ikke et værk for begyndere udi jazzens verden. Det er musik, som den kan lyde, hvis en musical momentvist bliver udsat for benspænd af en vredladen Tom Waits. Nummeret, Storm, er det bedste eksempel herpå.

****  /  Parade Light Records  /  75 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share