BOGANMELDELSE Han har et stort forfatterskab bag sig, nævnes ofte som Nobelpriskandidat og har nu også skrevet syv fantastiske fortællinger om mænd uden kvinder. Fortællingerne er særegne, på én gang meget japanske og meget universelle.
Murakami er noget af det nærmeste, man indenfor verdenslitteraturen kommer en ”superstjerne”. Han er på én gang en litterat med stort L og en salgssucces world wide. Kredse i Japan har forbehold overfor hans valg af fortælleform, men brede kredse både i Japan og resten af verden hylder ham for hans universelle historier, som nok tager afsæt i en for vesterlændinge vanskeligt forståelig japansk kultur, men samtidig åbner op til et fascinerende indblik i den.
Murakami har skrevet flere store romaner, bl.a. Harboiled Wonderland, Norwegian Wood, Trækopfuglens krønike, Kafka på stranden og trebindsværket 1Q84. Romaner som har solgt i millioner af eksemplarer i Japan og resten af verden. Men han har også skrevet noveller, og det er nogle af dem, der er samlet i den meget fascinerende novellesamling, Mænd uden kvinder.
Skal man tage novellerne for pålydende, er det ikke så fedt at være mænd uden kvinder! På den anden side får novellerne uvægerligt også læseren til at spørge sig selv, om det er fedt at være kvinder med de mænd, der skildres i novellerne. Svaret er bestemt ikke entydigt!
Fælles for novellerne er, at de handler om uforpligtende sex i forskellige afskygninger, om ægte og uigengældt kærlighed i forskellige afskygninger, om afhængighed, ensomhed, tab, sorg, angst og død. I den forstand er novellerne ikke særligt opkvikkende. Snarere forstemmende. Og dog. Murakamis iagttagelses- og formidlingsevne er enestående, og det fryder man sig over. Hans evne til at skrive om følelser og følelsesløshed er så fascinerende, at man som læser bliver suget i de næsten magnetiske fortællinger om fortabte sjæle. Hver og en af de syv fortællinger er som knugende kortfilm.
De første seks noveller er åbenlyst i slægt med hinanden. De er for eksempel realistiske. Den syvende stikker ud, er grotesk, næsten absurd. Den syvende, Da Samsa blev forelsket, er da også en pastiche over Kafkas berømte novelle, Forvandlingen. Det fremgår af forlagets pressemeddelelse, at Murakami selv ønskede, at den groteske novelle skulle indgå i samlingen, uanfægtet af at den stikker ud. I min optik skulle den ikke have været med, uanset dens kvaliteter. For med den afsluttes samlingen af umiddelbart realistiske fortællinger med et grotesk punktum, der så at sige udbløder den knugende følelse, man som læser af de første fortællinger let bliver ramt af. På den anden side: Da Samsa blev forelsket understreger, at Murakami også mestrer det groteske, og dét er trods alt ære værd. Som helhed er novellesamlingen mesterlig.
***** / Forlaget Klim / 222 sider / anmeldelse også publiceret i netmagasinet ManManClassic.dk