Luka Bloom: Frugalisto

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Luka Bloom er en af Irlands store folk singer-songwritere. En mand, som igennem mange år har blotlagt sin sjæl på små og store scener og derfor i dag er rutineret og ”stor” – i dén henseende. Hvor hans forrige album, Head & Heart, var minimalistisk og ”bygget op omkring” versioneringer af andres ”evergreens” er alle numre på hans nye, 22. album, Frugalisto, dyrket i egen have. Og, interessant nok, bedre turneret end alle de evigtgrønne planter på forrige album. Head & Heart manglede kant, men kant har Frugalisto. Tag bare de første tre skæringer: Frugalisto, Warrior og January Blues. Man føler sig i selskab med Luka Bloom og hans tre numre ramt, fordi hans numre – og måden han turnerer dem på – forekommer påtrængende nødvendige. Det er dét, der kendetegner Frugalisto: en nødvendighed – kombineret med en rutine, et teknisk overskud og et kompositorisk stort vingefang. Albummet er vellykket, den store besætnings forløsning af materialet en lise og Luka Blooms centrale position og messende fortælling noget nær et must for lyttere, der har bare perifer interesse i irsk folk.

****  /  Bigsky Records  /  49 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share