Iiro Rantala, Victoria Tolstoy, Ulf Wakenius, Lars Danielsson & Morten Lund: Lost Hero – Tears for Esbjörn

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Der er ingen tvivl om, at mange (især skandinaviske) jazzmusikere – og -lyttere (over det meste af verden) – stadig er berørt af det ulykkelige i, at den svenske jazzpianist Esbjörn Svensson for snart otte år siden døde i en alder af bare 44 år. Han døde under en dykkerulykke i den svenske skærgård og efterlod sig børn, kone, kolleger og publikum – vel at mærke på et tidspunkt, hvor han med sin vitalitet var ved at ”revolutionere” hele verdens jazzscene med sin energisk pågående og samtidig dybt melankolske nordiske jazz. Derfor tror jeg også, at dette hyldestalbum fra finsk/svensk/dansk side vil finde et stort publikum. Albummet rummet ni fremragende skæringer, hvoraf de syv er skrevet af Esbjörn Svensson, en af John Lennon og en af den finske klavervirtuos, Iiro Rantala, hvis signaturnummer, ”Tears for Esbjörn”, er et meget smukt, rørende og vemodigt farvel – fuldt på højde med nogle af Esbjörn Svensson bedste kompositioner – f.eks. ”Elevation of Love” og ”From Gagarin’s Point of View” – som med Iiro Rantala, Ulf Wakenius, Lars Danielsson og Morten Lund som betvingere får ny vitalitet.

****  /  ACT Music  /  58 min.  /  Også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share