Mattias Nilsson: Dreams of Belonging

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Den svenske jazzpianist, Mattias Nilsson, pladedebuterer med Dreams of Belonging. Et soloalbum, der tydeligt viser, at han står på skuldrene af andre svenske / nordiske jazzpianister. Som flere af disse andre er Nilssons jazzmusik rundet af den righoldige, svenske visetradition. Meget sigende åbner han da også sit debutalbum med en traditionel Folk Melody From Västmanland og en komposition af Ivar Widéen (1871-1951), Serenade. I begge tilfælde kompositioner, som i forløsningen synes at være indbegrebet af det, man ude i den store verden kalder den nordiske tone. Det er en tone, der emmer af melankoli og mørke. Andre musikstykker på albummet er af Thore Swanerud (1919-1988), Wilhelm Peterson-Berger (1867-1942) og Oscar Ahnfelt (1813-1882). Et enkelt stykke af amerikanske John Hartford (1937-2001). Resten af egen produktion. Men fælles for dem alle er, at de i Nilssons hænder bliver dragende smukke, stilfærdige og varme størrelser, som man får trang til at værne om og fordybe sig i. For nok er de mørke, men i mørket oplever man også grålige nuancer, lyse striber og forløsende klarhed.

****  /  Eget selskab  /  48 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share