Tomas Franck Quartet: Association

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

”Association” er et live-album indspillet i Jazzhus Montmartre under Copenhagen Jazzfestival i 2015. Nu foreligger indspilningen på Storyville Records, og dén afspejler, at jazzklubben den sommer havde besøg af en endog meget vital gruppe – Tomas Franck på tenorsaxofon, Carsten Dahl på klaver, Daniel Franck på kontrabas og Rodney Green på trommer. Den forevigede koncert fremstår som en ”rigtig” jazzkoncert med kompositoriske forlæg, god plads til improvisation, rutineret sammenspil og solopartier en masse. Musikken er som et energisk, hæsblæsende ridt ud over stepperne, den balancerer på imponerende vis, er teknisk solid, men altså også mere teknisk og energisk funderet end inderlig og påtrængende. Og dét resulterer i, at det i hvert fald for undertegnede er svært at ”åbne” musikken. Den forbliver langt hen ad vejen uåbnet, nok teknisk og energetisk til stede, men ikke som helhed sanselig. Isolerer man enkelte passager eller instrumenter, er sanseligheden dér, men som helhed føler jeg mig lidt blæst omkuld på den kedelige måde.

***  /  Storyville Records  /  70 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share