Chickn: Chickn

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Chickn er et græsk rockorkester, der spiller noget, man kunne kalde klassisk westcoast rock – det vil sige klassisk hård, melodisk, symfonisk rock. Orkesteret, der består af Angelos Krallis, Evangelos Aslanides og Pantelis Karasevdas er – selv om det har hentet inspiration i det nordvestamerikanske – pæregræsk og samtidig engageret i aktuel politik i Grækenland og de omgivende lande. Det vil især sige i finanskrisen, i den politiske krise og i den internationale flygtningekrise. Meget sigende er to af de bedste og mest hårdtslående numre på Chickns selvbetitlede album, Aleppo Jam og Taqsim/Rhy/Tavk Hava. De to numre kredser om 1) borgerkrigen i Syrien og de flygtningestrømme, den sender ind over blandt andet Grækenland og 2) demonstrationerne i parken i det centrale Istanbul og den hårdhed, hvormed den tyrkiske præsident Erdogan slog ned på demonstranterne. Chickn har et politisk ærinde, men samtidig er orkesteret helt åbenlyst optaget af formidlingen. Og helt ærligt. Chickns rockmusik har en forrygende pondus, den er gennemført flot og aldeles lytteværdig. Og så emmer den – midt i alt snakken om westcoast – af Sydøsteuropa og Middelhavet.

****  /  Inner Ear Records  /  63 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share