Soundstation og Record Store Day

Please follow and like us:

  • 2
  • Share

Når Record Store Day i morgen, lørdag den 22. april 2017, løber af stablen er det for tiende år i træk.

Dagen, der af de oprindelige initiativtagere i USA blev stiftet for internationalt at gøre opmærksom på og fejre alverdens små indie pladebutikker, markeres også – igen i år – flere steder i Danmark – herunder i Soundstation på Gl. Kongevej på Frederiksberg. Her vil pladebutikkens personale, kunderne og kunstnerne igen i år kunne møde hinanden, udveksle betragtninger og lytte til musik.

I Soundstation vil man i løbet af dagen kunne møde så vidt forskellige orkestre som Beatphonics, Deadwood, Hola Ghost, Private Pact og Debre Damo Dining Orchestra.

Alle de orkestre vil – sammen med personalet i Soundstation – gøre deres for at gøre opmærksom på de små indie pladebutikker, som der – heldigvis – bliver flere af i Danmark – efter at TP og Fona i de senere år har kastet deres store håndklæder i ringen og salget af vinyler samtidig er eksploderet. Soundstation lever både af et stort, netbaseret salg globalt, af et butiksbaseret salg af brugte CD’er og vinyler og af det hastigt voksende salg af nye vinyler. Men stadig opfatter folkene bag butikken Record Store Day som en afgørende vigtig markering, for intet er givet. Der skal stadig kæmpes for overlevelse.

Hvor Metallica på den første Record Store Day i 2008 brugte timer sammen med fans og medarbejdere i Rasputin Music i San Francisco, er Record Store Day i dag en global fejring. Men der er – i Danmark – stadig langt til det, man i flere amerikanske byer har indført: en hel fridag.

Nyhed også publiceret i netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 2
  • Share