BOGANMELDELSE Finn Barlbys nye bog, ”Danmark” er en konceptuel sag med fragmenter – små tekststumper og tusch-”tegnede” ord, der alle kredser om Danmark, danskerne og det danske. (I modsætning til det udanske).
Inspirationskilderne er formodentlig flere – men jeg noterer mig, at Finn Barlby i kolofonen sender hilsner til Ivan Malinovski (og dennes bog, De tomme sokler fra 1963), Pejk Malinovski (og dennes bog, Den store danske drømmebog fra 2010) og Christoffer Ugilt (og dennes bøger, Individ i fællesskab 1 & 2 fra henholdsvis 2014 og 2015).
Finn Barlby har imidlertid også fundet inspiration i de danske dagblades spalter – i artikler, interviews, debatindlæg m.m. Og (efter alt at dømme) plukket sætninger eller netop fragmenter herfra – fragmenter om det særligt danske – det, at Danmark er en nation i krig; at der i Danmark produceres mange svin; at danskerne er stolte over deres traditioner, flag og kultur; at Danmark er en nation med uforholdsmæssigt mange, dygtige sportsudøvere; at Danmark yder en forholdsmæssigt stor ulandsbistand, etc., etc.
Fragmenterne har Finn Barlby nærmest ”klippet ud” af kontekst og limet sammen på ny, og dét gør, at fragmenterne pludselig står tydeligere som indholdsmættede budskaber eller tomme klichéer. Ud af fragmenterne har Finn Barlby ”hentet” specifikke ord eller tal, som han har skrevet ind i materien med tusch undervejs. (Men hvad læserne skal med disse ”illustrationer” eller ”vignetter” aner jeg ikke).
Den overordnede, konceptuelle idé er imidlertid god: bestræbelsen på at sætte alt det med Danmark, danskerne og det danske i et nyt lys. Finn Barlby high-lighter så at sige disse fragmenters egne, indbyggede absurditeter. Men jeg vil alligevel mene, at det ville have klædt konceptet, hvis redigeringen havde været skarpere. Og at det ville have klædt det endelige produkt, hvis den grafiske opsætning havde været mindre monoton. (Det er f.eks. vanskeligt at vurdere, om kolofon og materie tillægges samme betydning).
Ikke desto mindre fryder jeg mig over flere af bogens fragmenter – f.eks. dette: …”hvis vi bliver ved som i øjeblikket, kan man ikke længere kalde Danmark for Danmark.”
Man aner at fragmentet stammer fra et politisk statement, men aner ikke hvilket, eller hvem afsenderen er. I den forstand udstiller fragmenterne en ”debattone”, snarere end en politisk kulør.
Hvad man så skal lægge i, at en gammel tegning af Klods Hans (på ryggen af en ged og med en krage i sin fremstrakte hånd) pryder forsiden, skal jeg ikke kunne sige, men måske er netop dét forfatterens egen kommentar til summen af indsamlede, ommøblerede og videreformidlede fragmenter.
*** / Forlaget Dråben / 96 sider