MindSigh: EP#1

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Den danske singer-songwriter, Grith Böcher, og den amerikanske tekstforfatter, Rick Squires, har i en årrække arbejdet sammen om det at skrive sange. Alligevel er det kun godt et år siden, Grith Böcher (nu 47 år) – under kunstnernavnet MindSigh – pladedebuterede med et selvbetitlet album, der af undertegnede fik ros, men næppe solgte. Nu udkommer hendes nye EP så – en EP, der peger videre fremad med tre numre, der tekstuelt og kompositorisk er på så højt et niveau, at man kan undre sig over, at de ikke på forhånd vækker større opmærksomhed. Med EP#1 er der således tale om en udgivelse, der fremstår gennemtænkt, gennemført og helstøbt. Og som i virkeligheden kalder på meget andet og mere end det, selvudgiveren kan løfte: opmærksomhed, omtale, positionering. Den begavede singer-songwriter-pop / indie-folk-rock er måske nok smallere, end de gængse pophits i pop-radioernes sendeflader er, men den er også mere proteinrig, og dét burde give spilletid. Især fordi gælden til eksempelvis Suzanne Vega står stadig tydeligere.

****  /  Eget selskab  /  12 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share