Esbjörn Svensson Trio: Live In London

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Den svenske jazzpianist, Esbjörn Svensson, døde for ti år siden i en drukneulykke (i en alder af bare 44 år). Men forinden formåede han – som få andre – at danne skole med sin progressive, melodiske og mange facetterede triojazz. Mange – især svenske, norske og danske jazzmusikere – står i dag i gæld til Esbjörn Svensson, lige som Esbjörn Svensson selv stod i gæld til sin landsmand, legenden Jan Johansson, som også døde alt for tidligt (i en alder af 37 år) i en (trafik)ulykke. Mange yngre jazzmusikere i Norden har lyttet både til Jan Johansson og Esbjörn Svensson – til førstnævntes enkle håndtering af folkeviser og sidstnævntes tilførsel af drive, energi og nerve. Og konklusionen er klar: De har begge dannet skole. Alene derfor er det med nysgerrighed, jeg sætter det nye dobbeltalbum – den 13 år gamle liveindspilning fra Barbican Centre – på mit anlæg. Og jeg bliver IKKE skuffet. Indspilningen er nemlig fra den sidste koncert på den populære tour i Storbritannien – efter udgivelsen af det bedst sælgende album, Viaticum – og den afspejler, at den vitale gruppe peakede rent kreativt. Esbjörn Svenssons ciseleringer er eminente, hans sammenspil med bassisten, Dan Berglund, og trommeslageren, Magnus Öström perfektioneret. Trioen var i sandhed et fænomen!

*****  /  ACT Music  /  106 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share