Rosor Och Tulpan: Spiller musik af Evert Taube

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Rosor Och Tulpan er et kammerjazz- og/eller folk-ensemble, der består af seks musikere, som bl.a. har det tilfælles, at de igennem de sidste mange år har været meget synlige på den danske musikscene – i vidt forskellige konstellationer og med vidt forskellige repertoirer. Dét til trods fremstår Rosor Och Tulpan som godt rystet sammen – samlet om den centrale figur: den svenske sangerinde, Qarin Wikström, som med musik af Evert Taube er på hjemmebane. Sammen med Henriette Groth, Anders Banke, Simon Toldam, Stephan Sieben og Mark Solborg revitaliserer hun elleve sange af Taube – konstant i respekt for troubadouren og den svenske visetradition. Man skal således ikke købe dette album, hvis man tror, at de seks musikere fornyer udtrykket. For dét gør de ikke, i væsentlig grad. Tvært imod vil jeg sige, at jeg blev overrasket over, hvor lidt de fornyer sangene, deres form og udtryk. Vel fornemmer man en levende nysgerrighed i tilgangen til materialet, men først og fremmest en respekt, en kærlighed, en glød.

***  /  ILK Music  /  49 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share