Júníus Meyvant: Across The Borders

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Islandske Unnar Gísli Sigurmundsson alias Júníus Meyvant er indbegrebet af en moderne troubadour / folk-singer-songwriter. Han er nok kunstner i egen ret, men også en mand, der åbenlyst står i gæld til navne som britiske James Blunt, amerikanske Ray LaMontagne og færøske Teitur – ja, selv til et mainstreamnavn som Rod Stewart. Når jeg på Meyvants nye album f.eks. hører nasale numre som Let It Pass og Love Child, tænker jeg således helt uvilkårligt på Rod Stewart, når han er stemt til nasale ballader. Meyvants Across The Borders er et velproduceret, velsmurt og velklingende album med store arrangementer, strygere og melodier, der går i blodet (eller benene). Alt er raffineret vellyd med klædelig kant og alligevel forfinet / produceret til et niveau, der næsten truer med at gøre sangene og musikken uinteressant(e). Absolut bedste nummer er det afsluttende Until The Last Minute, som både fremstår originalt, særegent og selvberoende. Nummeret vellykket, intenst, oprigtigt og sansemættet – noget nær optimalt – på et album, der ellers fremstår så strømlinet, at man kan glide af.

**** / Record Records / 41 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share