BOGANMELDELSE Den dansk/jødiske oboist, Henrik Goldschmidt, er en usædvanligt dygtig, klassisk musiker og en dybt fascinerende mand med en stor, vidtfavnende vision: Han vil – som denne portrætbogs titel angiver – ”reparere verden med musik”.
Han har skabt The Middle East Peace Orchestra – et orkester, hvori jøder, kristne og muslimer spiller klassisk musik sammen. Hans tanke er tostrenget. For det første (og det ved han af egen erfaring) at det at indgå i et orkester er at indgå i et fællesskab (der overvinder forskelligheder – også religiøse). For det andet, at et blandet jødisk, kristent, muslimsk orkester vil sende et signal, som publikum vil tage til sig. Et signal om brobygning snarere end opførelse af mure. Både det ene og det andet, tror han, vil reparere verden og anspore til fred og fordragelighed.
Han har også skabt Goldschmidts Musikakademi – en musikskole, der i dag har flere afdelinger i Danmark. Akademiet vil både styrke det enkelte barn positivt, fremme sociale relationer og styrke fællesskaber på tværs af kulturelle, sociale og religiøse skel. Kort sagt: Han vil med både det ene og det andet fremme og udbygge sammenhængskraften, bygge bro og skabe håb og fred. Og alt det er jo virkelig smukt og prisværdigt. Man tror således på Goldschmidt, når han siger, at ”det er musikken, der binder verden sammen.”
Desværre er portrætbogen ikke helt så smuk. Vel er den sympatisk og velmenende, sine steder endda velskrevet, men alligevel savner jeg redaktionel stringens. Problemet – som jeg selvfølgelig kunne vælge ikke at se som et problem – er, at jeg det ene øjeblik tror, at jeg læser en ghostwriters biografiske fremstilling, det næste læser en journalists reportagebog; det ene øjeblik ser Henrik Goldschmidts fortællerstemme for mig på linjerne, det næste en anden eller tredje fortællerstemme.
Ikke desto mindre glæder jeg mig over at læse om manden, der voksede op – omgivet af musik; manden, der selv er blevet en fremragende oboist; manden, der med musikken og sine orkesterprojekter skaber mødesteder; manden, der omfatter musikken med kærlighed; manden, der forstår, at det i musik ikke handler om egoet, men om musikken. Jeg elsker, når han udtrykker sig som følger: …”i (partitur-, red.) musikken er det lige meget, hvor vi kommer fra. Dér er vi alle sammen på samme side, uanset hvad vi tror på, og uanset hvad vi mener. Musikken gør os til brødre.” Og som følger: …”jeg har lært, at der kun findes den afstand mellem mennesker, som vi selv skaber. Og når man husker det, giver det en større åbenhed over for forskellige mennesker, så man ikke dømmer dem efter deres tro eller etnicitet.”
Havde skribent valgt en mere stringent form, ville jeg have været gladere – selv om / og netop fordi Henrik Goldschmidt har så rigt et hjerte og evnen til at omsætte sine tanker og idéer til handling.
**** / Kristeligt Dagblads Forlag / 224 sider