Enrico Pieranunzi Trio: New Visions

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den italienske jazzpianist, Enrico Pieranunzi, har været en hyppig gæst i København i mere end tre årtier. Han har spillet i et utal af konstellationer, et utal af steder – ofte under Copenhagen Jazzfestival. Det var f.eks. under den festival, han i 2018 blev ”parret” med den amerikanske jazztrommeslager, Ulysses Owens Jr. Italieneren havde allerede da igennem flere år spillet med den danske kontrabassist, Thomas Fonnesbæk, og det skulle netop blive de tre, der kom til at forme trioen, som to gange med stor succes optrådte på festivalen det pågældende år. Nu foreligger så en studieindspilning med de tre – en meget vellykket en af slagsen. Trioens jazzmusik er moderne, melodisk, rytmisk stringent og lader sine steder ane, at Pieranunzi har en fortid i klassisk musik, men også at han er nærværende, i stand til at improvisere og give plads til sine sidemens improvisationer, uanset hvor små eller markante disse måtte være. Uanset hvad, fremstår den originale musik på New Visions som skabt af og til netop denne trio. Den udstråler nerve, kant og autenticitet.

**** / Storyville Records / 56 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share