Mary Halvorson’s Code Girl: Artlessly Falling

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Hun er blevet kaldt ”New York Citys mest uforudsigelige impromusiker” – jazzguitaristen og -komponisten, Mary Halvorson. Og hendes nye album, Artlessly Falling, vil kun styrke det prædikat. Ved første aflytning vil hendes nye, originale musik måske nok forekomme mange at være kompositorisk stringent, men der er ikke desto mindre en kompleks uforudsigelighed over den – som følge af kapelmesterens selvpåførte dogmer og benspænd. Halvorson har således taget afsæt i otte poetisk former og skabt otte helt adskilte og dog sammenhængende stykker musik på baggrund af disse former / tekster / digte. Med sig i studiet har hun haft et hold af dygtige amerikanske instrumentalister foruden den legendariske, britiske sanger og musiker, Robert Wyatt. Og dette sidste har været særlig vigtigt, for Wyatt er en af Halvorsons helte, en sanger med en særegen, skrøbelig klang. Man får da også på fornemmelsen, at Halvorson har haft ham i tankerne, da hun udtænkte sine konceptuelle greb og skrev de tre numre, han medvirker på. I hvert fald giver hans vokale stil den i forvejen kantede musik en helt usædvanlig skævhed, der i sig selv skærper opmærksomheden.

*** / Firehouse 12 Records / 64 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share