KONCERTANMELDELSE
Da danske The Reptones’ nye (femte) album, Painkillers & Wine, udkom i marts fik det en blandet modtagelse. Men både Gaffas og Politikens anmelder hæftede sig f.eks. ved, at udtrykket var blevet strammet op og ind af produceren, Nikolaj Nørlund, og at bandet samtidig var svundet ind til en duo bestående af Bo Bech Alvin (vokal og keys) og Kim Heibon (guitar). Begge dele blev fremhævet som en styrkelse af stringensen.
Der var da også med det nye album lagt i ovnen til en ”relancering” af bandet, om jeg så må sige, men som for så mange andre musikere kom der en Corona-krise på tværs. Landet lukkede ned kort før udgivelsen, og dermed måtte turnéplaner skrinlægges, og bandet mentalt lukkes ned eller aktiviteterne tænkes ud af boksen.
Ved Kultorvet i København var der samtidig et gastronomisk event- og kommunikationsbureau, et kreativt køkken og et særegent spisested kaldet Gastronomisk Innovation. Her mistede man pludselig også publikum. Også her måtte der mentalt lukkes ned eller tænkes ude af boksen. Indehaveren, Morten Henningsen, og hans team gjorde det sidste. Tænkte ud af boksen. Og nu har stedet så lanceret et nyt koncept: søndagsbrunch med live koncerter. Og The Reptones! De blev søndag første navn på spisesedlen.
To enheder fra hver sin del af det kulturelle lag tænkte ud af boksen og mødte hinanden i et lykkeligt favntag med social distance, vel at mærke. Publikum indtog en bæredygtig, økologisk lunch, og umiddelbart herefter indtog bandet (udvidet med bassist) den interimistiske scene.
Med en blanding af rutineret tyngde og nervøs sitren tog Bo Bech Alvin fat på et materiale, der både satte fokus på vokalen, den lyriske tekst og den enkle country-folk-rock. Hans vokal var i lange stræk lige så overbevisende som f.eks. Allan Olsens eller for den sags skyld Kurt Wagners, men i momenter altså også faretruende spinkel. De instrumentale kvaliteter fejlede intet. Ligesom teksterne sådan set heller ikke fejlede noget, men bød på fine eftertanker, modne følelser og sårbare iagttagelser. Men mærkeligt nok – vokalen gav anledning til bekymring. For lige så vel som den modne tyngde overbeviste, lige så vel gav dens spinkle skrøbelighed anledning til bekymring. Klarer han det mon? Men det gjorde han. Altovervejende med materialet fra forårets album. Men krydret med et par numre fra tidligere udgivelser – numre som ”Bag at the Border”, ”Human Speed” og ”Time after Time”.
At pege på ét nummer som koncertens bedste er midlertidig svært, for generelt var helheden – ja, hele set-up’et – prisværdigt. Et godt udgangspunkt for flere, gode sanseoplevelser på det gastronomisk innovative venue. Men også et godt udgangspunkt for bandet, der måske fik den succes med at tænke ud af boksen, som skal til for at bringe bandet videre.
*** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk