MUSIKANMELDELSE
Asger Baden var i min bog et ubeskrevet blad, før jeg blev bedt om at lytte til og skrive om hans nye album med den mystiske titel: If the Music Stops, They’ll Eat Him Up. Men da jeg på forhånd erfarede, at Asger Baden hovedsageligt har skrevet filmmusik i de senere år – og blandt andet har skrevet musik til Crystal Moselles prisbelønnede, amerikanske dokumentarfilm, The Wolfpack, og Vince Gilligans ligeledes prisbelønnede, amerikanske TV-serie, Breaking Bad, tænkte jeg – at jeg ville få glæde af at lytte. Og den forventning blev indfriet.
Musikken på If the Music Stops, They’ll Eat Him Up er cinematisk, selv om den ikke er skrevet til en film eller TV-serie. Musikken er fyldig og rummer en spænding, skaber en forventning, fremmer en følelse og bærer i den forstand lige som en historie i sig selv – en historie om noget potentielt rædselsvækkende eller ildevarslende eller sørgmodigt eller trist eller slet og ret forunderligt.
Musikken er gennemkomponeret, melodisk og smuk; skrevet for symfonisk orkester og andre, akustiske instrumenter – i visse tilfælde elektronik. Blandt de mest veludførte og fint afrundede skæringer er 1) ”Crooked Spoke” – et meget ”klassisk” stykke filmmusik med et hav af strygere, en tung bas, nogle lette trommer og en kontrastfyldt saxofon, der det ene øjeblik er brutalt pågående, det næste varmt omfavnende; og 2) ”If the Music Stops” – et lige så ”klassisk” stykke filmmusik med strygere og en tung bas som de centrale instrumenter og vemodet eller melankolien eller længslen som den dominerende følelse. I begge tilfælde er der tale om sublimt afrunde musikstykker.
Også et nummer som ”In the Mire” er vellykket. Her er saxofonen som intimt instrument indledningsvist det dominerende. Fint back’et up af strygere, slagtøj, etc. Siden i samme nummer overtager klaver og bas den dominerende position, nu back’et up af saxofon og strygere.
Jeg er ikke i tvivl om, at Asger Baden kan sin metier. Eller om for den sags skyld at hans evner og tonesprog er af internationalt tilsnit. Han er en original – selv om han selvfølgelig står på skuldrene af andre, der har været der før ham. Jeg synes for eksempel, at jeg i et nummer som ”They’ll Eat Him Up” hører inspiration fra den græske filmkomponist Eleni Karaindrou, som har skrevet musik til hele otte film af den berømte, græske instruktør, Theo Angelopulous. Men når det er sagt, skal jeg tilføje, at Asger Badens tonesprog forekommer mig at have sit eget facetterede vandmærke.
***** / Neue Meister/Edel Germany / 37 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk