MUSIKANMELDELSE

De to bornholmske gymnasiekammerater, Kaspar Kaae og Brian Batz, er rent kunstnerisk som et match made in heaven.

Da de var unge, begyndte de sammen at dyrke deres interesse for musik. Jeg forestiller mig, at de sad på den enes eller andens værelse og sammen lyttede sig ind i musikkens verden, dechifrerede musikken og tændte op under hinandens drømme om selv at blive musikere.

I hvert fald lagde de den gang grundstenene til det, der skulle blive to parallelle karrierer i musikkens tjeneste. Kaae skabte for godt et årti siden bandet CODY, Batz for godt et årti siden Sleep Party People. Og sammen skabte de et duo-samarbejde, som har resulteret i en håndfuld album – senest dette nye: L.U.S.H.

Musikken på dette nye album kan genrebetegnes som electronica og/eller neoklassisk musik; som dream pop, shoegaze eller slowcore; som new age musik; som neo-folk eller post-rock; sfærisk jazz; eller slet og ret som narrativ, cinematisk musik. (De to skriver filmmusik – deres forrige album var for eksempel soundtrack til Netflix-serien, Bordertown).

Uanset, hvad man måtte hælde til af genrebetegnelse, er den musik, de to skaber, i momenter som i familie med den andre nyere navne på den danske musikscene skaber: Bremer / McCoy, Hvalfugl, Svaneborg Kardyb for eksempel. Numre som ”What Once Was” og ”Still Space” kunne sagtens have groet i deres have. Numrene er enkle, melodiske, melankolske. Betagende.

Andre numre – for eksempel åbnings- og slutnummeret, ”Into the Void – part 1 og 2” – sender tankerne i retningen af det tyske new age orkester, Enigma, som op igennem 1990’erne og 00’erne erobrede hele verden med deres netop enigmatiske musik.

Om Kaae & Batz har ambitioner om også et erobre verden, skal jeg ikke kunne sige, men jeg er ikke i tvivl om, at de meget bevidst forsøger at udvide fanskaren. Vel at mærke uden kunstnerisk at gå på kompromis eller at søge ind på en ufarlig midte. Duoen virker stilsikker, ambitiøs og engageret, for selv om fingeraftrykket klart er deres fra ende til anden, så er der også så mange nuancer i deres musik – akustiske såvel som elektroniske – at jeg får lyst til at lytte igen og igen. Og dét er en kvalitet!

*****  /  Stereo Royal  /  43 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk