Tobias Wiklund: Silver Needle

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Tobias Wiklund er lidt dansker, mest svensker. Lidt trompetist, mest kornettist. Og som sådan ikke bare en habil instrumentalist, men også en stabil komponist. På sit nye, andet album i eget navn – efter den succesrige solodebut, Where the Spirits Eat, fra 2019 – overbeviser han endnu engang med en personlig, meget varm og raffineret stil, der både knytter bånd til traditioner og fornyer. Wiklund har selv skrevet hovedparten af musikken på Silver Needle, og han forløser det hele sammen med blandt andre pianisten Simon Toldam, bassisten Lasse Mørck og trommeslageren Daniel Fredriksson. Stilarten er old school, helt igennem sanselig og grænsende til stoflig. I den forstand er produktionen forrygende, ja hele stemningen utrolig god. Især falder jeg for den sindssygt langsomme, drævende ballade, Molnen Hopar Sig. Balladen emmer af sydstat, sumpede landskaber og trang til bourbon whisky (eller er det tømmermænd?). Den er skabt ud af en rutineret ro, en kunstnerisk modenhed, teknisk sikkerhed og tillid til egne kvaliteter og traditionernes bæredygtighed – den er meget fascinerende. Lige som i øvrigt nummeret That Lucky Old Sun.

****  /  Stunt Records  /  59 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share