Compro Oro: Buy the Dip

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Sdban Ultra er et belgisk pladeselskab, der fokuserer på groovy musik. Compro Oro er et belgisk jazzkollektiv, der spiller en form for elektroakustisk etno-groove, der matcher pladeselskabets profil. Så ægteskabet mellem Sdban Ultra og Compro Oro forekommer oplagt. Genren, som bringes til torvs på pladen, Buy the Dip, kaldes i pladeselskabets pressemateriale ”psych jazz”, og selv om det ikke er en gængs betegnelse, dækker den meget godt, hvad man hører. Kompositionerne på Compro Oros (femte) album er stramme og stringente, bygget op omkring grooves eller riter, der herefter på psykedelisk vis er blevet ornamenteret. Kollektivet har sit afsæt i en groovy form for elektronisk etnofolk, men det etniske er på det nye album trådt i baggrunden til fordel for det elektroniske – vi nærmer os techno. I den forstand har de to frontfigurer i kollektivet, Murat Ertel og Esma Ertel (vokal) videreudviklet kollektivets musik. Stadig er der besnærende, akustiske elementer, men det elektroniske element – groovet – har fået højeste prioritet. Og i kombination med ornamenterne – ja, så får man en på opleveren med Buy the Dip.

****  /  Sdban Ultra  /  34 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share