Eriksson/Myhr/Malmström: För sola skin’ på tak

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Svenske Thomas Eriksson er guitarist, komponist og idémand bag denne svensk/norske trio, som i øvrigt består af svenske Anna Malmström og norske Helga Myhr. Eriksson er en mand, der forstår den svensk/norske folkemusiktradition, men også en mand, der har en trang og evne til at skrive ny musik, der både læner sig op ad og fornyer traditionen. Og dét kommer til udtryk på trioens debutplade, För sola skin’ på tak. Alene instrumenteringen – guitar (Eriksson), klarinet og basklarinet (Malmström) og hardangerfele (Myhr) – åbner musikken op. Og det skyldes altså en meget bevidst og prisværdig beslutning – Eriksson har ønsket at høre disse instrumenter, ønsket at samle disse musikere omkring sig. Og heldigvis for det. For Erikssons kompositioner er fornemme og de tres forløsning heraf noget nær genial. De tres musikalitet, teknik og kunstneriske sans er udtalt. Deres sammenspil genialt, hvorfor flere af pladens ni musikstykker – som i øvrigt har et jazzet islæt – er sublime. Numre som Fjärde og Ansols er noget nær formfuldendte.

*****  /  Heilo Records  /  33 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share