Greenhouse Ensemble: Rez-de-chaussée

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Det canadiske Greenhouse Ensemble har med Rez-de-chaussée skabt et meget forfriskende, ekspressivt og vedkommende moderne jazz-album. Septetten med sangerinden Roxane Reddy i spidsen tegner et stort lydbillede op – med store, sammensatte og i momenter endda meget voldsomme arrangementer. Men også en intimitet hører man – især fra violinen spillet af Camille Brousseau, kontrabassen spillet af Benjamin Lavoie-Doyon og klaveret spillet af Christophe Magnan-Bossé. De tre – plus sangerinden – er i centrale positioner i lydbilledet, der i øvrigt også byder på stærke blæserarrangementer. Der er i det hele taget noget forfriskende og forrygende over de syvs musik – eksempelvis over et nummer som The Cost of Lives. Jeg mener, at man kan høre, at alle syv indgår i kollektivet. At de helt bevidst tænker og udforsker og udtrykker som et kollektiv – uanset, at nogle, eksempelvis Roxane Reddy, indtager mere centrale positioner. Og det kollektive – det giver altså en spirende råstyrke i musikken.

****  /  Eget selskab  /  36 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share