Det schweiziske jazzorkester, Ghost Town, spiller en form for jazzmusik, som vanskeligt lader sig rubricere. Mange kalder, af gode grunde, orkesteret cross over Mavericks. Og rigtigt er det, at orkesteret – og nok især dets leder, Urs Vögeli – notorisk ikke bare prioriterer autenticitet, men også ambivalens. Orkesteret har i de senere år ”undersøgt” andre…
Continue reading →Den svenske jazzsangerinde, Mimi Terris, er det nye dyr i den svenske åbenbaring. Hun er den naturlige arvtager efter koryfæer som Alice Babs og Monica Zetterlund: en sangerinde, der reelt kan kombinere den retrospektive swingjazz og den svenske visetradition og revitalisere begge genrer. Hun høstede for to år siden, fortjent, anmelderroser for sit gennembrudsalbum, Flytta…
Continue reading →Både jazzkollektivet og -pladerne – de, med den nye udgivelse, to plader det for kollektivet er blevet til – er opstået ud af et element af tilfældighed. Kollektivet opstod da et større antal musikere havde lejet sig ind i samme hus i Toronto og om aftenen mødtes og udvekslede betragtninger om de respektive gigs, de…
Continue reading →57-årige Gary Husband er en legendarisk, britisk pianist og trommeslager (lige dygtig på begge instrumenter), som solodebuterede for tyve år siden, men allerede længe før dét havde etableret en solid karriere som sideman indenfor både jazzens, fusionens, rockens, poppens og funkens verden. En ting står dog særlig skarpt skåret ud i pap, når man kaster…
Continue reading →Den tyske jazzbassist, Dieter Ilg, har tidligere fordybet sig i, omarrangeret og revitaliseret klassiske kompositioner af blandt andre Beethoven, Wagner og Verdi til og med sin jazztrio. Og med det nye album, B-A-C-H, tager han og trioen så fat i – ja, Bach. Sammen med pianisten Rainer Böhm og trommeslageren Patrice Héral ”forgriber” Dieter Ilg…
Continue reading →Hun er af walisisk afstamning, og Tro (walisisk for ”vend” eller ”drej”) er hendes første store album i eget navn. Men hvilket et! Man skal ikke høre mange strofer, før man forstår, hvorfor hun i sit lille hjemland betragtes som en stor kunstner – eller før man forstår, hvorfor Tro lanceres som et stort album….
Continue reading →Marius Nesets nye album på ACT er et næsten sakralt værk. Circle of Chimes åbner således med kirkeklokkeklang (heraf titlen), og dén klokkeklang udbygges efter godt et minut med bas og klaver, og så åbner musikken sig ellers mere og mere som et næsten symfonisk værk udspændt mellem kammermusikken og den ekspressive jazz. Trommer, guitar,…
Continue reading →