Klezmofobia: Kartushnik

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk og i tidsskriftet CULTURES #8 Ægteskabet mellem klezmerorkesteret Klezmofobia og butikskæden Tiger er tilsyneladende lykkeligt. I hvert fald er orkesteret – med sine to første CDer, Tantz! fra 2006 og Ganze Welt fra 2008 – tæt på at runde 50.000 solgte eksemplarer, alene i Danmark, og først og fremmest via Tiger-butikkerne….

Continue reading →

Lynne Arriale: Solo

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk Den amerikanske jazzpianist, Lynne Arriale, er stort set ukendt herhjemme. Men man kan håbe, at det forhold ændrer sig. At det niveau, hun ”opererer” på kan veksles til opmærksomhed – også fra et dansk publikum – i hvert fald et publikum større end det, der bor på den amerikanske østkyst. Hendes…

Continue reading →

Sinne Eeg: The Beauty of Sadness

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk Den danske jazzsangerinde, Sinne Eeg, har siden sin pladedebut i 2003 imponeret både kritikere og publikum. Og dét af den simple grund, at hun har været i besiddelse af en naturlig evne til at levendegøre et formfuldendt vokaljazzmateriale, som langt hen ad vejen oven i købet har været hendes eget. Det…

Continue reading →

Sam Newsome: The Art of the Soprano vol. 1

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk Den amerikanske jazzsaxofonist og -komponist, Sam Newsome, er lidt af en ener. Han kombinerer – som solist – et eklektisk mix af moderne jazz med elementer af nordafrikansk musik. Og gør det – i passager – på teknisk usædvanlig vis, idet han retter sopransaxofonen ned imod strengene i sit flygel, alt…

Continue reading →

John Surman: Saltash Bells

Anmeldelse på gaffa.dk Britiske John Surman er en yderst usædvanlig musiker. Han er i verdensklasse på sit primære instrument – baryton-saxofonen – og en lige så eminent musiker på sine sekundære instrumenter, sopransaxofonen og basklarinetten. Dertil kommer, at han er en komponist / skabende kunstner, men en meget særegen interesse i og flair for at…

Continue reading →

Niceland: Ordinary Freak

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk Niceland – der formodentlig har hentet inspiration hos britiske The The og Prefab Sprout – udsendte i 2009 sit første album: Make No Sound. Debutalbummet blev af undertegnede betegnet som helstøbt og habilt, men også lettere monotont og svært at få ind under huden – fordi det var så pænt og…

Continue reading →