Mona Hawthorn Andersen: Detour

BOGANMELDELSE Mona Hawthorn Andersen (f. 1977) er psykoterapeut, socialarbejder og forfatter til foreløbigt tre krimier/spændingsromaner – I Guds skabte billede, Beelzebub og Dødemasken. Hendes nye, fjerde udgivelse, Detour, er en novellesamling med historier, der med afsæt i en form for hverdagsrealisme læner sig op af samme genrer. Åbningsnovellen, en godt 80 sider lang fortælling, Detour…

Continue reading →

Caroline Albertine Minor: Velsignelser

BOGANMELDELSE Novellesamlingen, Velsignelser, er sørgmodig læsning – unge Caroline Albertine Minors blot anden udgivelse, men sikken en knugende en. Forfatteren, født i 1988, debuterede i 2013 med den anmelderroste roman, Pura Vida. Om dén skrev anmeldere bl.a., at den var ”stilfærdigt fremragende”, ”fintsansende” og ”betydningsmættet”. Dét kan man også sige om Velsignelser. Det er det,…

Continue reading →

Morten Seifert: Gud er det dig der spiller sax?

BOGANMELDELSE   Jeg ved ikke helt præcist, hvad det er med Morten Seiferts novellesamling, Gud er det dig der spiller sax?, der går mig på. Flere af novellerne er godt konstrueret og godt fortalt, men flere af dem, irriterer mig også voldsomt – måske i virkeligheden fordi de mangler tyngde. Jeg tror, at forfatteren, som også…

Continue reading →

Jacob Berner Moe: Nu tuder jeg igen

BOGANMELDELSE   Jacob Berner Moe debuterede i 2008 med romanen, Vandel, og fulgte i 2010 op med romanen, Gloria. Nu foreligger så hans tredje udgivelse, novellesamlingen, Nu tuder jeg igen – en novellesamling, som først forekommer mig dybt irriterende og uvedkommende, så små og uudfoldede som dramaerne i de enkelte noveller er, men som siden revancherer…

Continue reading →

Inge-Helene Fly: Goyas hund

BOGANMELDELSE Goyas hund er Inge-Helene Flys debut. En lille samling prosatekster / noveller, der alle kredser om begrebet identitet. Alle teksterne har en kvindelig jeg-fortæller, der fremstår som usikker, sårbar og underligt (selv)isoleret – uden de store sociale kompetencer. De kvindelige jeg-fortællere står i skyggen eller i periferien og er lidt forsinkede i alt hvad…

Continue reading →

Marina Cecilie Roné: Blomsterbørnene

BOGANMELDELSE    Marina Cecilie Roné er som novelleforfatter en antydningens mester. Dét bliver jeg nødt til at konkludere! For hun skildrer i et virkelig fint, nuanceret og let tilgængeligt sprog noget tilsyneladende uskyldsrent, alment og normalt, som i glimt viser sig at rumme dybere og mere ildevarslende, for ikke at sige rædselsvækkende perspektiver. Fælles for…

Continue reading →