Lee Ritenour: Overtime

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

DVD-anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Miles Davis eller Bill Evans – man ved ikke med sikkerhed hvem af dem – skrev i 58-59 en ballade, der hed Blue In Green. Nummeret blev en del af Miles Davis’ legendariske album, Kind of Blue, som ramte globen i 1959 og siden blev et pejlemærke i jazzen.
Når Lee Ritenaur på sin filmatiserede koncert – i et tæt samarbejde med især pianisten Dave Grusin og saxofonisten Ernie Watts – versionerer nummeret, forstår man, hvorfor det – og jazzen som sådan – er udødelig(t). Blue In Green er en på én gang en uhyre enkel og kompleks komposition, som – når den udfoldes som her – drager. Der er i det hele taget noget dragende over den nonchalant slentrende selvfølgelighed, hvormed Lee Ritenaur og hans sidemen omgås standardmaterialet. Lee Ritenaur har tidligere spillet sammen med dem alle – om end i forskellige konstellationer og æraer. Men hele vejen igennem emmer livekoncerten af de mange musikeres erfaringsmæssige tyngde og en indbyrdes fortrolighed.
Musikernes samspil er ganske enkelt eminent.
*****
Eagle Rock

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.