Phronesis: The Behemoth

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Jazztrioen, Phronesis, kan i år fejre tiårs jubilæum. Og dét med en ny ambitiøs udgivelse skabt på baggrund af et imponerende bagkatalog: seks anmelderroste trioalbum og masser af liveoptrædener på scener i Europa og Nordamerika, blandt andet. Det nye album, The Behemoth, består af ”gamle” numre, arrangeret til Frankfurt Radio Big Band af Julian Argüelles. Og de oprindelige kompositioner, arrangementerne og sammenspillet mellem trioen og big bandet gør altså The Behemoth til noget af en oplevelse. Det er som om Phronesis’ energisk kraftfulde udtryk får en tand eller to ekstra. Og dét er fedt. Og fascinerende. De tre virtuose jazzmusikere – danske Jasper Høiby på kontrabas, britiske Ivo Neame på klaver og norske Anton Eger på trommer – mestrer i forvejen det kraftfulde sammenspil, men med Argüelles og det tyske big band bag sig, udvides deres spektrum, energi og kraft. Musikken får mere pondus og power. Og alligevel må jeg sige, at jeg foretrækker det enkle udtryk – som f.eks. på Anton Egers komposition, Herne Hill. Her bliver det enkle og den voksende kraft dramatisk medrivende.

****  /  Edition Records  /  65 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share