Josh Green & The Cyborg Orchestra: Telepathy & Bop

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den amerikanske jazzkomponist, Josh Green, er noget for sig. Hans kunstneriske virke kan opdeles i store kasser og perioder, idet han både har komponeret ny partiturmusik og jazzmusik til stort orkester, og idet han både har komponeret til scene / album og film. Når man hører Telepathy & Bop, forløst af hans 16 mand store Cyborg Orchestra plus gæster, fornægter hans afsæt i såvel ny partiturmusik som kompleks jazzkomposition sig ikke. Fra klassisk side er Josh Green blandt andet inspireret af ungarske György Ligeti. Men den inspiration skal i dette tilfælde kobles med hans kærlighed til Michael Brecker. Telepathy & Bop er i således hans hyldest til Brecker, som uventet døde for nogle få år siden. Dødsfaldet førte komponisten tilbage til sine jazzrødder og ud af dén ”rejse tilbage” opstod en ny, moderne jazzsuite for stort orkester – en suite med elementer af bebop tilsat elementer af avantgardistisk partiturmusik. Ingen vil kunne hævde, at han forsøger at tækkes publikum. Tværtimod er hans musik så langt fra mainstream, som man næsten kan komme – med melodikken i behold. Vel er det hele forløst telepatisk klokkeklart, men Telepathy & Bop er alligevel ikke jazzmusik for begyndere.

***  /  Joshua Green Music  /  68 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share