Anat Cohen Tentet: Happy Song

Please follow and like us:

  • 2
  • Share

Den israelsk/amerikanske jazzklarinettist, Anat Cohen, er en stor stjerne, kendt for sin ekspressive virtuositet og sin smittende karisma. Hun er produktiv og vidtfavnende, og netop dét afspejler Happy Song – hendes tredje album i år. Albummet trækker tråde fra den gamle, amerikanske swingjazz, fra den moderne, brasilianske latin, fra den afrikanske tradition og fra den jødiske klezmer. Og vel at mærke på en virtuos vis, idet alt præsenteres som et nyt strikketøj, der – som albummets titel indikerer – vækker glæde med alle farverne. Der er ingen tvivl om, at Anat Cohen er en traditionsbevidst musiker, men der er heller ikke tvivl om, at hun har lyst til at revitalisere traditionerne – hvilket hun f.eks. gør i det, der for mig at høre, er Happy Songs centrale nummer, Anat’s Doina, der er en bearbejdning og videreudvikling af et traditionelt stykke klezmer-musik. Nummeret er dramatisk og sublimt arrangeret til tentet af Oded Levi-Ari, og lige så sublimt videreudviklet af Anat Cohen. Stykket glider umærkeligt over i Oded Levi-Aris arrangement over brasilianske Egberto Gismontis Loro. Og det er netop dét – den umærkelige sammenhæng mellem stykker og genrer, der gør Happy Song så fascinerende at lytte til.

****  /  Anzic Records  /  54 min.  /  Også anmeldt i tidsskriftet CULTURES

Please follow and like us:

  • 2
  • Share