Laginha, Argüelles, Norbakken: Setembro

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den portugisiske pianist Mário Laginha, den britiske saxofonist Julian Argüelles og den norske percussionist Helge Andreas Norbakken er et virkelig godt match. De forener således på forunderlig vis noget af det bedste fra den europæiske jazzscene, pt. Derfor er det også en glæde, at deres fælles projekt munder ud i albummet, Setembro – et album, der er præget af grooves i fremdrift, af komplekse men også lyriske melodier og af de tres åbenlyse sans for at interagere. Det er især dette sidste, der står tilbage, når jeg har hørt albummet fra ende til anden. Jeg rammes af den dybeste respekt for de tres evne til at lytte til hinanden og sammen skabe; rammes af den dybeste respekt for de tres evne til i hinandens selskab at pausere og samtidig drive det hele fremad i et vitalt flow, der rummer så mange kompleksiteter. Der kan ikke være tvivl om, at de tre – hvis de vil – kan drive det vidt sammen. Men her og nu er der heller ikke tvivl om, at de med Setembro har skabt et øjeblikkeligt pejlemærke i moderne, europæisk jazz. Setembro er simpelthen et must for den, der vil være på forkant med jazzens udvikling i Europa!

*****  /  Edition Records  /  53 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share