Jakob Bro: Returnings

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den danske jazzguitarist, Jakob Bro, rækker med sit nye album, Returnings, tilbage til det ståsted, han etablerede, da han i 2015 pladedebuterede på ECM med albummet, Gefion. Det vil sige – han vender tilbage til en besætning bestående af Thomas Morgan på kontrabas og Jon Christensen på trommer. Men! Med sig har han denne gang, tre år og to album senere, også den danske trompetist, Palle Mikkelborg. Og Mikkelborg kan altså ikke betragtes som en gæst! Han er helt åbenlyst en afgørende personage i forløsningen af det endnu engang smerteligt fine og sfæriske subtile materiale, som for størstedelens vedkommende er skrevet af Jakob Bro, alternativt af netop Palle Mikkelborg. Igen-igen er Jakob Bros udspil / album som helhed dragende, magisk og organisk. Og dét uanset, om man fokuserer på melodisk-nolstalgiske stykker som Song for Nicolai eller mere abstrakte stykker som View. (Førstnævnte er en hilsen til den afdøde danske jazzbassist Nicolai Munch Hansen). Udspillets / albummets hele karakter understreges perfekt af Palle Mikkelborg, der med sin tilbageholdende, smagfuldt balancerede klang matcher Jakob Bros guitarklang og musikopfattelse til perfektion.

*****  /  ECM Records  /  42 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share