Kristjan Randalu: Absence

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Den estiske jazzpianist, Kristjan Randalu, omtales af mange etablerede jazzmusikere som et lysende, nyt talent. Han sammenlignes af nogle med Chick Corea og kaldes f.eks. af Herbie Hancock ”en blændende pianist”. Hans pladedebut på ECM må da også beskrives som stringent lyrisk, sensitiv og yderst ekspressiv – som i naturlig forlængelse af nogle af Chick Coreas mere bemærkelsesværdige udgivelser. Bag sig har den unge ester, den amerikanske guitarist, Ben Monder, og den finske trommeslager, Markku Ounaskari. Og man må give de tre – at deres sammenspil er eminent. Uanset om de befinder sig i et moment af improvisation eller stringent komposition, fremstår deres sammenspil som telepatisk! Og musikken? Den kan beskrives som en dynamisk form for moderne triojazz med klare elementer af struktur og flader af fri, uforudsigelig improvisation, til tider tilsat elementer af industriel, elektronisk støj. Materialet er Randalus eget, men det rummer hilsner til komponister som Erkki-Sven Tüür og Tõnu Kõrvits og vidner om ægte talent og ditto formidlingstrang.

****  /  ECM Records  /  48 min

Please follow and like us:

  • 0
  • Share