Aaron Shragge & Ben Monder: This World of Dew

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Albummet, This World of Dew, er et lille, sublimt, raffineret og originalt mesterværk skabt af den canadisk / amerikanske duo, trompetisten Aaron Shragge og guitaristen Ben Monder. Shragge er et unikum, teknisk såvel som kunstnerisk – en musiker, der er optaget af fremmedartede klangbilleder – f.eks. traditionel japansk og indisk musik – og som af samme grund både spiller Shakuhachi (en japansk fløjte) og trompet med et såkaldt ”dragemundstykke” – i begge tilfælde teknikaliteter, der tilfører hans originale og meget moderne jazzkompleksiteter nogle fascinerende og meget smukke indsigter og udsyn. Veteranen, Monder, supplerer til perfektion med sit kreative, rigt facetterede og originale guitarspil, som sætter blæseren i scene på den mest magiske vis. This World of Dew er af samme grund et dragende stykke arkitektur, bestående af otte selvstændige musikstykker og af en suite i seks dele: et lille mesterværk med puls, hjerte og hjerne. Der er fuld ilttilførsel. Klarhed. Afklarethed. Og spiritualitet – uden at vi på nogen måde er nær newage.

*****  /  Human Resource Records  /  52 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share