Søren Lampe: I lampens skær – ti små jazzede fortællinger

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Søren Lampe meddeler selv i det pressemateriale, der følger hans nye udgivelse – I lampens skær – at han med sine nye, jazzede fortællinger har ønsket at være nøgen: at undlade at gemme sig bag det engelske sprog og i stedet at betjene sig af sit danske modersmål, selv om ”croonerbussen kører fint” og der er den mandlige skønsang, han ellers præsterer, er efterspurgt. Men for satan! ”Lampe, bliv ved din læst!” Lampe løber simpelthen panden mod muren, når han f.eks. ”tvinger” os andre til at høre den elendige fordanskning af Jobims The Girl From Ipanema. Lampes danske udgave hedder Pigen fra Hornbæk, og den er lidelsesfremkaldende! Intet mindre! Vel har Lampe slået sig sammen med et hold af virkelig gode, danske jazzmusikere, men det samlende punkt – hans egen ”skønsang” og hans tekster – lader meget tilbage at ønske. Udtrykket er gumpetungt – og igen: ikke p.g.a. musikerne, men p.g.a. teksterne og disses dominerende position i det samlede billede. Eneste formildende omstændighed er slutnummeret, Spillemanden, der dog har kant og dybde.

**  /  Gateway Music  /  40 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share