Vic Juris: Two Guitars

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den amerikanske jazzguitarist, Vic Juris, har i lang årrække haft en trio, der i øvrigt består af bassisten, Jay Anderson, og trommeslageren, Adam Nussbaum. Trioen er over årene blevet godt sammenspillet – dét fremgår af statusopgørelsen / studiealbummet, Two Guitars. Herpå tager trioen nemlig med snilde og sammenhold fat om otte af Vic Juris’ originale kompositioner foruden en standard af Wayne Shorter (E.S.P.) og et nummer af John Lennon & Paul McCartney (Julia). Uanset ophav er det slående, at trioens musik fremstår alsidig og innovativ, raffineret og rig. De tre aldrende musikere er åbenlyst øvede, for ikke at sige rutinerede, men stadig også åbne, talentfulde og lovende. Der er således intet sat over dens musik, intet automatiseret. Tværtimod er der noget levende, vibrerende og opmærksomt over den – en energi, som for eksempel meget tydeligt viser sig i et nummer som A Chant For Larry. Alligevel skal man som lytter være opmærksom for ikke at glide af – måske fordi lydbilledet forbliver ret entydigt.

**** / SteepleChase Productions / 61 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share