KONCERTANMELDELSE Hun er 73 år gammel og ”spillede” da også klædeligt på sin alder. Både da hun tidligt under koncerten i Royal Arena på underholdende vis fortalte om sin 40-års krise og siden, og da hun fortalte om andre aldersrelaterede kriser og konflikter (f.eks. i forhold til det med at lande filmkontrakter).

Til gengæld fortalte hun ikke om alle de opstramninger, der gør, at hun stadig (set på afstand) tager sig ud som en sexet yngling. Men det behøvede hun måske heller ikke, eftersom de er så åbenlyse (flere af dem), selv på afstand.

Der er noget kunstigt ved hende. Og det er måske det, der gør, at hun – som hun selv sagde i et videoklip, der blev afspillet under koncerten – blandt kolleger har haft svært ved at blive taget alvorligt – både som sangerinde og skuespiller.

Jeg har selv haft svært ved at tage hende alvorligt. Netop fordi det kunstige har skabt afstand. Vel har hun lavet nogle gedigne hits, som jeg har sunget med på. Men jeg har altid følt, at de blev til på baggrund af en kunstighed, der overgik Tina Turners. En stor procentdel af Chers vægtfylde udgøres således af plastic, en væsentlig del af hendes fysiognomi kan tilskrives indgreb. Så hvad er der tilbage af det autentiske menneske? Hvem er hun? Og hvori består hendes kunstneriske autenticitet? Dét er spørgsmål, jeg har stillet mig selv. Og som jeg ikke fik besvaret i og med koncerten i Royal Arena.

Alligevel må jeg tilstå, at jeg sad tilbage, overrasket og imponeret.

Ganske vist var jeg i de første par numre usikker på, om det hele var fake. Om det simpelthen var play back, jeg og alle andre blev udsat for. Skulle en lydmand med viden om spørgsmålet henvende sig og afsløre, at det var tilfældet, ville jeg tro ham. Men på aftenen lod jeg efterhånden mig selv overbevise om, at det hele faktisk var live, ægte og autentisk. Sågar Chers vokal!

Det, der overraskede mig mest, var, at hendes vokal fremstod så stærk og klar; at lyden generelt var så god; og at hun tog så meget pis på sig selv (selv om hun også i sine korte talks understregede sit eget værd ved igen og igen at droppe navne på kolleger, hun havde spillet med, og navne på priser, hun havde modtaget).

Koncerten i Royal Arena var den første i Danmark i 14 år. Den Oscar-, Emmy- og Grammy Award-vindende pensionist in spe trak af samme grund fulde huse til et udstyrsstykke af et show på den aktuelle, strømlinede og gennemkoreograferede ”Here We Go Again World Tour”. Hun jokede med, at der var et enkelt nummer, hun havde overvejet at udelade og eventuelt bare tage med på sin næste verdensturné, og så alligevel. Ville der gå 14 år mere, ville hun jo være 87, når hun vendte tilbage, og så ville det måske være for sent! Nu var hun her – og nu bare taknemmelig for, at folk klappede, selv om hun var usikker på, om det skyldtes, at hun bare stadig fandtes.

Men altså – showet tirsdag aften fandtes – det var gennemført, et udstyrsstykke med mange optrædende (her iblandt ti sublime dansere, to akrobater, fem musikere og to korpiger), mange kostumer (Cher skiftede både tøj og hår ni gange), et scenografisk imponerende set-up og et virkelig velfungerende miks af visuals og livetransmissioner. Sidstnævnte gjorde det for eksempel muligt for Cher og synge duet med Sonny – hendes afdøde eksmand. Dét gjorde hun i numrene ”The Beat Goes On” og ”I Got You Babe”. Hun sang et kalorielet Abba-potpourri med numrene ”Waterloo”, ”SOS” og ”Fernando”. Og sang selvfølgelig sine største hits – holdbare numre som ”Believe”, ”If I Could Turn Back Time” og ”The Shoop Shoop Song”.

”Believe” har den britiske rekord for bedst sælgende single nogensinde af en kvindelig kunstner. Og alt i alt har Cher solgt mere end 100 millioner album i løbet af sine mere end fem årtier i musikkens tjeneste. Med andre ord: Hun er ikke en ligegyldig døgnflue. Men jeg aner alligevel en aldersbetinget rust. Og på scenen et efterhånden begrænset bevægelsesmønster. Men det ændrer ikke ved, at koncerten i Royal Arena tirsdag aften i det Herrens år 2019 antog karakter af gennemført hele. Kvinden, der allerede som 4-årig drømte om at blive Askepot som stor, blomstrede – uanset beklædning, hårpragt og aktuelle nummer. Hun var godt dækket op af band og sceneteknikere m.m. Men hun stod også selv distancen – trods sin høje alder. Overraskede og imponerede.

**** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk