Peter Campbell: Old Flames Never Die

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Jeg fatter ikke, at det er muligt, men Canada udklækker altså helt utroligt mange dygtige jazzvokalister, kvinder såvel som mænd. Og Peter Campbell? Han er én af dem. For tre år siden udsendte han det meget anmelderroste album, Loving You, som en hyldest til den legendariske jazzpianist og –sangerinde, Shirley Horn (der døde i 2005). Nu følger han op med et nyt, smukt, melodisk og lyrisk vokaljazzalbum, Old Flames Never Die, som ikke efterlader nogen tvivl om hans niveau som crooner. Albummet åbner med en fantastisk smuk versionering af Fred Hersch og Norma Winstones Stars. Og rummer herudover ti sange fra ”The Great American Songbook” – det er numre som f.eks. Jimmy Webbs The Moon is a Harsh Mistress, Oscar Petersons Why Think About Tomorrow og Irving Berlins I Got Lost in His Arms. Igen-igen læner Peter Campbell sig op ad en stil, der ligner underholdningsmusikkens. Men igen-igen formår han at falde i sødsuppen. Hans tone, udtryk og stil forbliver spændende og stringent, ren og troværdig. Albummet som helhed fremstår overskudsbetonet, teknisk og kunstnerisk; som et overflødighedshorn af sammenhængende facetter.

***** / Eget selskab / 52 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share