Peter Eldridge & Kenny Werner: Somewhere

MUSIKANMELDELSE Den amerikanske jazzsanger / crooner, Peter Eldridge, befinder sig på samme boldgade som Curtis Stigers og Michael Bublé. Han er en sanger, der med charme, varme og sans for det sanseligt smukke kan kolorere det materiale, han kaster sig over. På Somewhere er det materiale etablerede ballader! Eldrige er klart inspireret af Nat King…

Continue reading →

Dynamic: This is Dynamic

MUSIKANMELDELSE Selv sammenligner de sig (i pressematerialet) med navne som Rare Silk, New York Voices og Manhattan Transfer. Og man forstår godt baggrunden herfor. For de fire sangere, guitaristen, bassisten og trommeslageren leverer vitterligt vokaljazz af selvsamme, dynamiske og funky tilsnit, som forbillederne gør det – swingende og netop funky vokaljazz båret af vokalharmonier. Og…

Continue reading →

Angela Verbrugge: The Night We Couldn’t Say Good Night

MUSIKANMELDELSE Den canadiske jazzsangerinde, Angela Verbrugge, pladedebuterer med The Night We Couldn’t Say Good Night. Et album, der vidner om, at Verbrugge vitterligt er det sangtalent, som rygtet på forhånd har meddelt. Debutalbummet består af en række ballader fra grænselandet mellem vokaljazz, the Great American Songbook, Broadwaymusicalen og den traditionelle kabaret. Det er med andre…

Continue reading →

Michael Bublé: Love

MUSIKANMELDELSE    Den canadiske crooner, Michael Bublé, er uomtvisteligt en teknisk dygtig sanger! Men i de senere år har han kunstnerisk udviklet sig til lidt af en flødebolle. Derfor er det også med en vis nervøsitet, jeg sætter hans nye album på – et album, som bliver udsendt op til jul, som består af kærlighedssange og…

Continue reading →

Celia Vergara: Time to Play

Den spanske jazzsangerinde, Celia Vergara, har med Time to Play lavet et album, der på mange måder indplacerer hende som en kvindelige europæisk pendant til de nordamerikanske croonere, Curtis Stigers og Michael Bublé. Flere af sangene på Vergaras nye album bliver forløst på en sådan måde, at associationerne stiller sig i kø. Hun lægger selv…

Continue reading →

Marie Lind: Christmas Time

Jeg har altid haft et anstrengt forhold til plader med julemusik. Ikke fordi jeg har noget imod julen som højtid eller noget imod musikken som kunstform. Men fordi kombinationen af jul og musik har det med at blive blottet for karakter og kant. Den klassiske julemusik er en undtagelse, fordi den ofte har en lyrisk…

Continue reading →