Brian Landrus: For Now

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Trods sine kun 42 år, har den amerikanske saxofonist, klarinettist og fløjtenist, Brian Landrus, et imponerende CV. Han har spillet med afsindigt mange store navne: Esperanza Spalding, Bob Brookmeyer, Nicholas Payton, Danilo Perez, Ralph Alessi, Maria Schneider og Feist (blandt mange andre). Men han har også altid selv haft noget (jazz) på hjerte. Hvad han lige her og nu har på hjerte, kan man høre på hans nye album, For Now, for herpå han har samlet en stribe dygtige sidemen: pianisten Fred Hersch, bassisten Drew Gress, trommeslageren Billy Hart, trompetisten Michael Rodriguez plus en strygekvartet, og sammen med dem forløser han et meget, meget flot materiale. Bortset fra to standards – af henholdsvis Thelonious Monk (’Round Midnight) og Bronislaw Kaper & Paul Francis Webster (Invitation) – er materialet hans eget, og dét er et sanselig smukt, moderne og dejlig blødt. Blandt andet fordi virtuose Landrus egen barytonsax og basklarinet giver musikken en solid dybde, og fordi denne dybde smukt understøttes af de dygtige sidemen. Kompositionerne rummer en intimitet, en smerte og en glæde, der fint forløses i soli og sammenspil.

**** / BlueLand Records / 61 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share