KONCERTANMELDELSE
For nylig udsendte Kira Skov på Stunt Records sit nye duoalbum, Spirit Tree. På albummet hørte man den danske singer-songwriter i samarbejde med en række danske og udenlandske sangere i et altovervejende originalt materiale, der genremæssigt kunne betegnes som et crossover mellem vokaljazz, moderne folk og indiepop.
Materialet fra Spirit Tree var mandag aften afsæt for Kira Skovs to koncerter i Bremen Teater under årets forunderligt decimerede Copenhagen Jazz Festival. Ingen af de store internationale navne fra albummet var med på scenen – nok som følge af de stadigt herskende rejserestriktioner og Coronaisoleringsregimer. Men skidt. Kira Skov havde til koncerterne i Bremen Teater fundet nogle fine, danske erstatninger. På et nummer som ”Horses” erstattede Michael Rexen f.eks. Mark Lanegan, på et nummer som ”We Won’t Go Quietly” erstattede Teitur Bonnie Prince Billy. Og helt som på albummet optrådte Mette Lindberg på et nummer som ”Dusty Kate”, Marie Fisker på et nummer som ”Tidel Heart” og Stine Grøn på et nummer som ”Pick Me Up”.
Og ja… helt generelt gjorde de og Kira Skov det eminent godt. Sangerne var fokuserede, og de blev alle solidt akkompagneret af Silas Tinglef på trommer og guitar, Oliver Hoiness på guitar, Anders ”AC” Christensen på bas, Nikolaj Torp på keys og Mara Jagd på violin.
Har man før set og hørt de nævnte sangere og instrumentalister, aner man, hvor højt overliggeren mandag aften var anbragt, men jeg blev alligevel imponeret over især Stine Grøns vokale spændvidde, over Michael Rexens sanselige tyngde og over Marie Fiskers gennem-musikalske professionalisme. Især Fisker er som en slebet diamant: uimodståelig, funklende. Instrumentalt blev jeg især imponeret over Oliver Hoiness’ ekvilibrisme og Mara Jagds pondus. De – og alle andre på scenen – brillerede simpelthen i selskab med festens midtpunkt, Kira Skov.
Hun virkede selv brillant. Lettere end før, løftet. Det klædte hende f.eks. at smile. Og dét gjorde hun – sikkert af flere, gode grunde. Hun kunne f.eks. tillade sig at smile over poesiens niveau. Over kompositioners ditto. Og over samarbejderne? For hendes duetter? De aftvang mandag aften respekt. Både fordi de var rundet af en klædelig og moden tyngde af alvor og seriøsitet. Og fordi de lod lyset trænge ind, så man kunne ane konturerne af den rigdom, der var i hendes hus. Kira Skov var og optrådte som en dyb poet og en glædesfyldt kunstner af internationalt tilsnit.