Casey MacGill: Love Letter – Original Music 1973-2020

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Casey MacGill har i årtier været en kendt komponist, sangskriver og klaverbokser – især indenfor genrer som swingjazz, latinjazz, bossa nova, funky soul og rag time. Især er han kendt for sin forbindelse til Broadway og Hollywood – eftersom han har skrevet musik til teaterforestillinger og film. Men kendetegnende for hans sange og musik er i det hele taget, at de på én gang er smooth og kantede, altid signifikante. Hans musik er lige frem og let tilgængelig – det er dét, der gør den så elsket. MacGill er, efter alt at dømme, selv forelsket i sine sange – i hvert fald er han med dobbeltalbummet, Love Letter, vendt tilbage til forne tider, og så har han udfundet og genindspillet sange fra en periode på små fem årtier. Og skal jeg pege på højdepunkter i det righoldige materiale, han dermed bringer til torvs igen-igen – dobbeltalbummet rummer 25 nyindspillede sange – så vil jeg pege på Who’s Gonna Buy You Drinks Tonight og Swingin’ in the Rain. Begge er uhøjtidelige, festlige og netop lige fremme og tilgængelige. Men også en bossa nova som Pan Dulce tiltrækker sig opmærksomhed, ligesom en vals som Waltz Noir gør det. Da hele 56 musikere – i varierende konstellationer – indgår i forløsningen af tilbageblikket, er der stor variation i lydbilledet, men centralt står konstant Casey MacGills eget klaver og/eller kornet og til tider hans vokal. For mig fremstår Love Letter som et nostalgisk tilbageblik, men jeg accepterer den nostalgi – p.g.a. den musiske kvalitet.

****  /  Hill Top Records  /  85 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share