Imaginary Cities er et stort værk. Et seriøst og ambitiøst bud på en moderne suite i grænselandet mellem jazz og klassisk musik. Den amerikanske jazzkomponist og –saxofonist, Chris Potter, har således med sine nye kompositioner og sit nye (med strygere udvidede) orkester skabt et værk, der på enhver måde aftvinger respekt. Med Craigh Taborn på…
Continue reading →Hvis man kan bruge udtrykket ”rockmama”, må brasilianske Joyce Moreno være ”bossa novaens mama”. Hun er 66 år, debuterede som 12-årig og er i dag et ikon, som til koncerter i sit hjemland i årtier har måttet tælle sit publikum i tusindtal. Antonio Carlos Jobim har kaldt hende ”en af de bedste sangere, man kan…
Continue reading →Konstellationen, Marilyn Mazur, Josefine Cronholm og Krister Jonsson, er uhyre stærk. Det fornemmer man meget klart, når man lytter til trioens album, Flamingo Sky. Og dét til trods for, at selvsamme album må betegnes som et af Mazurs absolut mest minimalistiske til dato. Hendes trios musik hænger sammen som én selvstændig organisme, ét sammenhængende hele,…
Continue reading →Anna Webber er Canadas svar på Danmarks Lotte Anker. Kan man hævde. Hun er jazzmusiker om en hals, saxofonist og ”komponist”, mestendels optaget af det at improvisere. I New York, hvor hun bor, anses hun for at være en af jazzscenens mest innovative musikere, pt. Det samme gælder i hendes hjemland og i Tyskland, hvor…
Continue reading →The Great City er Hilary Gardners pladedebut. En debut, der afslører, at den unge kvinde fra Alaska har en tilsyneladende helt naturlig evne til at indtage vokaljazzens hellige haller. The Great City er en hyldest til drømmen om alt det, storbyen repræsenterer. En hyldest, der – trods sangerindens unge alder og mangel på rutine –…
Continue reading →Det er rutine, der fra første splitsekund udgår fra albummet Now (med undertitlen XXXVI). Chicagos musik flyder nærmest over af den rutine, uden at være rutinepræget. Musikken rækker tråde tilbage til pladedebuten i 1969 (The Chicago Transit Authority, som udløste dobbelt platin), den giver mindelser om adskillelige numre fra de mellemliggende 45 år / 34…
Continue reading →Den århusianske jazzbassist har givet sig selv et benspænd. Heraf titlen på hans 8. solo-album: Han har givet sig selv den opgave at lave et konceptalbum, hvorpå han selv indspiller alle basspor og efterfølgende inviterer gæster på besøg og beder dem om – en for en – at tilføje noget. Gæsterne er Uffe Steen, Martin…
Continue reading →