Norma Winstone er født i 1941 og har siden sin pladedebut i 1960’erne nydt anerkendelse som en af Storbritanniens absolut største jazzsangerinder. Hendes nye album, Descansado, understreger da også, at hun som stjerne stadig har glans. Reelt synger hun, som var hun ung. I den forstand er hun som det optimale miks af talent og…
Continue reading →Den tyske jazzpianist, Pablo Held, kaldtes tidligt i sit hjemland et vidunderbarn. Vidunderlig var da også hans første Glow-album på Pirouet i 2010. Dét blev indspillet med et ti-mands orkester – efter at han havde bevist sit værd som kapelmester i flere mindre enheder. Nu hvor Glow II foreligger – indspillet med et 12-mands orkester…
Continue reading →Den schweiziske jazzsaxofonist, Nicolas Masson, har tidligere udgivet to album på legendariske ECM – album med kooperative Third Reel. Men med sin egen, godt sammenspillede kvartet – der i øvrigt består af pianisten Colin Vallon, bassisten Patrice Moret og trommeslageren Lionel Friedli – og det nye album, Travelers, tager han alligevel et skridt op ad…
Continue reading →Tyske Contrast Trio arbejder i sandhed med kontraster. Eller rettere sagt: Trioen forsøger at smelte kontraster sammen – jazz, electronics og folk. Og det med noget, der forekommer at være et naturligt raffinement. For genremikset lykkes rent faktisk for de unge drenge fra Frankfurt, som noget helt selvfølgeligt, og man sidder ikke som lytter tilbage…
Continue reading →Det er imponerende, så godt danske Janne Mark kommer fra land med sit første album på tyske ACT Music. Janne Mark er rundet af Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen og fremstilles ofte som en moderne salmedigter og komponist; om end én, der snarere trækker på den nordiske jazz og folk, end på den traditionelle salmesang…
Continue reading →Den danske jazzguitarist, Morten Haugshøj, har til forløsning af materialet til albummet, The Street Doctor, sammensat en konstellation, som han selv betegner et ”fantomhold”. Fantomerne er – udover kapelmesteren selv: Jesper Løvdal, Thomas Sejthen, Anders Mogensen og Simon Gorm Eskildsen. Og selv om betegnelsen nok er en anelse overkill, skal Haugshøj herfra have den tilkendegivelse,…
Continue reading →Gordon Hyland – den canadiske tenorsaxofonist, som står bag dette orkester og album – pladedebuterer hermed. Vidste jeg ikke, at han var debutant, ville jeg dog have troet, at han var en mand og musiker med stor rutine, for så sikker fremstår hans materiale, sammenspillet de syv musikere imellem og det endelige resultatet: albummet. Hylands…
Continue reading →