Trio 65½: 66 67

Storyvilles nye udgivelse består af optagelser fra 1966 og ’67. Bill Evans havde tidligere i det årti udgivet en plade med titlen Trio 64, og det var inspireret af dén, at Ole Streenberg (trommer) foreslog at den danske jazztrio, der i øvrigt bestod af Ib Lund Nielsen (kontrabas) og Kenneth Knudsen (klaver), kaldte sig Trio…

Continue reading →

Laginha, Argüelles, Norbakken: Setembro

Den portugisiske pianist Mário Laginha, den britiske saxofonist Julian Argüelles og den norske percussionist Helge Andreas Norbakken er et virkelig godt match. De forener således på forunderlig vis noget af det bedste fra den europæiske jazzscene, pt. Derfor er det også en glæde, at deres fælles projekt munder ud i albummet, Setembro – et album,…

Continue reading →

Danish String Quartet: Last Leaf

Den danske strygekvartet har i løbet af få år opnået bred, international anerkendelse for sine nytolkninger af klassisk kammermusik, moderne kompositionsmusik og nordisk folkemusik. Rune Tonsgaard Sørensen, Frederik Øland, Asbjørn Nørgaard og Fredrik Schøyen Sjölin har således fået noget af et gennembrud – først med albummet, Wood Works (Dacapo Records 2014) og siden med den…

Continue reading →

Anat Cohen Tentet: Happy Song

Den israelsk/amerikanske jazzklarinettist, Anat Cohen, er en stor stjerne, kendt for sin ekspressive virtuositet og sin smittende karisma. Hun er produktiv og vidtfavnende, og netop dét afspejler Happy Song – hendes tredje album i år. Albummet trækker tråde fra den gamle, amerikanske swingjazz, fra den moderne, brasilianske latin, fra den afrikanske tradition og fra den…

Continue reading →

Svein Rikard Mathisen: Monsters

Den norske jazzguitarist, Svein Rikard Mathisen, udsender med Monsters sit andet album i eget navn. Debuten, Copenhagen Diaries, høstede fortjent anmelderroser. Men det vil album nummer 2, som klart ligger i forlængelse af nummer 1, også gøre. Den store forskel på 1 og 2 er, at numrene på 2’eren er mere åbne og af samme…

Continue reading →

Ghost Town: No Depression in Heaven

Det schweiziske jazzorkester, Ghost Town, spiller en form for jazzmusik, som vanskeligt lader sig rubricere. Mange kalder, af gode grunde, orkesteret cross over Mavericks. Og rigtigt er det, at orkesteret – og nok især dets leder, Urs Vögeli – notorisk ikke bare prioriterer autenticitet, men også ambivalens. Orkesteret har i de senere år ”undersøgt” andre…

Continue reading →

Mimi Terris: Den stora skalan

Den svenske jazzsangerinde, Mimi Terris, er det nye dyr i den svenske åbenbaring. Hun er den naturlige arvtager efter koryfæer som Alice Babs og Monica Zetterlund: en sangerinde, der reelt kan kombinere den retrospektive swingjazz og den svenske visetradition og revitalisere begge genrer. Hun høstede for to år siden, fortjent, anmelderroser for sit gennembrudsalbum, Flytta…

Continue reading →